MISS TIGRA

POET ∙ Sanger ∙ PERFORMER

Gå på opdagelse med Tigra

Biografi

Henriette Thorslund, aka. Miss Tigra, er født 1971 i Næstved, Danmark.
I en alder af 6 år, optages hun som balletelev på Det Kgl. Teaters Balletskole, hvor hun tilbringer 8 år med dans, musik og sang og har sine første opførelser samt turnéer i Europa. På en af disse turnéer optræder hun i Øst- og Vest-Berlin, hvilket ligger den første spirrende interesse for denne spændende historiske by, som senere skal blive hendes andet hjem.


Som nysgerrig teenager forlader hun dansen og fordyber sin udtryksform i poesien. Efter, som ung dame, at have haft to ophold på den kreative skriveskole Nøddeknækkeren i København, flytter hun til Berlin i 1997, hvor hun bliver en del af den frie kulturscene og medvirker i egen litteratursalon i det berømte Kunsthaus Tacheles. Her går hun i gang med en lang række interdisciplinære projekter i samarbejde med forskellige kunstnere og kunstformer under betegnelsen poesi-performer og objekt-lyriker. Der arbejdes på tværs af medier og gerne både på det danske, tyske og engelske sprog.


I 1999 modtager hun det 2-årige igangsætterstipendium fra Statens Kunstfond for litteratur, hvilket giver mulighed for at fordybe den påbegyndte rejse ind i poesiens verden.


I 2000 skaber hun projektet Pop Poisoned Poetry sammen med den tyske elektromusiker T.Raumschmiere, hvilket bliver til Miss Tigra ́s hovedprojekt igennem de næste 15 år, hvor hun optæder rundt omkring i Europa og USA. Igennem årene præges projektets lyd også af andre kooperationer imellem Miss Tigra og vekslende elektromusikere, som Anaphie, Schieres samt Shrubbn!! og genrene spænder fra oplæsning til soundscapes hen til rytmisk sunget trip hop, elektro-pop og techno.


Sideløbende arbejder Miss Tigra også sammen med andre musikere på forskellige live-projekter, hvor improvisationen er det bærende element. Herunder blandt andet en række optrædender sammen med jam-bandet NBI Orchester i Kulturbrauerei eller sammen med Chris Keller og Leo Solter i Der Polnische Versager.


Ved siden af talrige oplæsninger, koncerter og performances, har Miss Tigra ligeledes udstillet lyrik-objekter, publiceret bidrag i litteraturtidsskrifter, udgivet musik på forskellige tyske elektro-pladeselskaber og lagt musik og stemme til flere filmprojekter.


lyt

video

KONTAKT

Share by: